Fineline tatoveringer

Jeg har været på kursus i fineline tatoveringer i januar 2026. Jeg er derfor stadig helt ny. Jeg øver mig derfor stadig, og bruger også mere tid på at tatovere. Dette afspejles dog også i prisen som skal anses som en elevpris. Prisen vil med tiden stige som mine kundskaber bliver bedre.

Ved fineline tatoveringer handler det om at skabe et motiv, der næsten føles tegnet med en blyant eller en meget tynd pen på huden. Linjerne er så fine, at tatoveringen ofte får et delikat, elegant og diskret udtryk.

Fineline tatoveringer og traditionelle tatoveringer adskiller sig primært i nålens tykkelse, hastigheden på maskinen, linjearbejdet, detaljegraden og udtrykket. Fineline er en tatoveringsstil, hvor man bruger meget tynde nåle, en let hånd og meget fine linjer, hvoraf navnet også kommer.

Man vil typisk vælge fineline ved små og lette motiver, der ellers vil flyde ud i huden over tid, hvis motivet blev tatoveret med en traditionel tatoveringsstil med kraftigere nåle og en hårdere hånd. Typiske motiver for fineline er blomster, tekst, minimalistiske små motiver og generelt billeder med fine små linjer. 

Da fineline er et meget fint arbejde med meget fine nåle skal man forvente, at det tager længere tid, at tatovere et fineline motiv. Dette både da der arbejdes med let hånd så man typisk går over de samme streger flere gange, men også fordi detaljegraden typisk er højere. Det kræver også en vis form for præcision for at ramme de samme streger igen og igen, hvilket betyder man arbejder meget langsomt og roligt. Prisen vil derfor også typisk være en smule højere.

Hvorfor er jeg begyndt at lave fineline?

Dette spørgsmål får jeg en del i salonen. Det virker måske lidt underligt, at springe ud som tatovør når man er i skønhedsbranchen. Jeg har lavet permanent makeup i 20 år, hvor jeg har benyttet en tatoveringsmaskine siden 2024, hvor jeg tog uddannelsen i Fluffy Brows. Fluffy Brows er i princippet en fineline tatovering på brynet. Jeg er derfor allerede vant til, at arbejde med maskinen med lethånd og lav hastighed. Derudover er det den samme størrelse nåle man bruger til Fluffy Brows som det er til fineline. Jeg har derfor allerede arbejdet med fineline teknikken siden 2024. Det nye for mig er, at lære huden på kroppen at kende, og at lære at lave en masse smukke designs – men jeg elsker det, og den kreativitet jeg får lov at udfolde med den her behandling.

Design, motiv og pris

Du skal sende mig motivet, eller ideen til et motiv, via mail på salon@rawbeauty.dk eller via facebook eller instagram sammen med størrelsen og placeringen af motivet. Så vil jeg vende retur om det kan lade sig gøre, og hvad prisen ca. vil blive. Jeg tager et lille beløb, hvis jeg skal designe for dig. Dette beløb skal overføres via mobilepay inden jeg går i gang. Prisen afhænger ikke af størrelsen, men detalje graden på tatoveringen, og hvor lang tid det vil tage mig at tatovere den. Prisen du får vil derfor også være en ca. pris.

Inden du kommer til behandling

Det område du skal tatoveres i må du meget gerne holde fugtet med alm. body lotion i dagene op til.

Sørg for at være veludhvilet og have spist og drukket godt inden du kommer. Hvis man er træt bliver kroppen mere følsom overfor smerte, og huden kan have en voldsommere reaktion på tatoveringen. Det er også rigtigt vigtigt, at du sørger for, at have spist og drukket godt inden du kommer, da du ellers kan blive dårlig og svimmel undervejs. Er det en størrer tatovering, der tager længere tid, kan du med fordel tage en flaske vand og en snack med.

Undgå dette i 24 timer op til din behandling:

  • Store mængder kaffe, energidrik og andet med koffein
  • Alkohol og euforiserende stoffer
  • Ibuprofen/ipren/kodimagnyl da det er blodfortyndende
  • Fiskeolie gerne hele 14 dage op til behandlingen
  • Undgå solen i ugen op til – er huden rød og irriteret bliver du afvist

Touch up

Hud er levende væv, og det er derfor ekstremt forskelligt hvordan vi heler op. Det er forskelligt fra person til person, men også fra de forskellige områder som vi tatovere. Nogle områder heler bedre end andre. Generelt er der en lille øget risiko for behovet for en touch up ved fineline tatoveringer. Det skyldes, at linjerne jo er meget fine/tynde, der tatoveres mindre blæk i huden og man typisk benytter en sort blæk, der er fortyndet med sterilt vand for at opnå et lettere udtryk.

After Care

Det er ekstremt vigtigt, at du følger den After Care anvisning jeg giver dig for et godt ophelet resultat. Det er vigtigt, at huden holdes ren og let fugtet uden at oversmøre tatoveringen i fed creme.

Når vi er færdige, påfører jeg som udgangspunkt et lag ”second-skin” plaster på din tatovering. Lad det gerne sidde i mindst 2 dage og op til max 6 dage. Hvis det løsner sig, så skal du dog fjerne det. Det er helt normalt, at der dannes en masse væske bag plastret, og at tatoveringen kommer til at se ud gnidret og skæv ud. Dette er en naturlig del af helingsprocessen.

Husk ALTID at vaske og evt. afspritte dine hænder inden du røre området, hvor din tatovering er. Den nemmeste måde at fjerne plastret på er, at gøre plastret vådt med lunkent vand, finde et løsnet hjørne og langsomt trække det af langs huden. Når du har fjernet plastret så rens din tatovering med en neutral sæbe. Når du er færdig med at vaske din tatovering så dub den tør ned et stykke ren køkkenrulle, og påfør et tyndt lag tatoveringscreme på tatoveringen. Cremen kan købes i salonen, hvis du ikke selv har noget derhjemme.

Jeg anbefaler at du vasker din tatovering et par gange dagligt. Efter hver vask skal du dubbe tatoveringen tør med køkkenrulle og påføre et tyndt lag creme. Det er vigtigt, at tatoveringen ikke får lov at tørre ud, men holdes let fugtig med et tyndt lag creme – pas dog på med ikke at få for meget creme på, da dette kan påvirke det helede resultat negativt. Undgå sol, solarie, salt- og klorvand og stramt tøj på det tatoverede område mens din tatovering heler. Jeg anbefaler generelt en god hygiejne mens din tatovering opheler – fx kan det være en god ide at skifte dit sengetøj til et nyt og rent sengetøj. Undgå fysisk hård træning i den første uge og LAD VÆRE at pille i sårskorperne da dette vil trække farven med ud.

Den fulde opheling tager typisk 4-6 uger. Når din tatovering er fuldt ophelet anbefaler jeg, at du fremadrettet altid bruger en faktor 50 solcreme på din tatovering. Dette sikrer dig, at din tatovering holder sig flot i mange år frem.

Billeder

Du kan se flere billeder via mine sociale medier her.

Fineline tatoveringer

Fineline tatoveringer