CND ® Marine Spa Pedicure i Aalborg

Marine SpaPedicure fra CND er lækre pedicure-produkter, der beroliger trætte og ømme fødder. Med CND Marine SpaPedicure er du garanteret smukke, lækre og bløde fødder.

Huden på fødderne er tykkere end huden på resten af kroppen og kræver derfor specielle produkter for at opnå et vedvarende blødt og lækkert resultat.

Med Marine Spa Pedicure fra CND får du en pedicure med de bedste produkter på markedet. Marine SpaPedicure har vundet Nails Readers Choice Awards 5 år i træk – et kæmpe kvalitetsstempel.

Almindelig Pedicure

Fødderne sættes i et lækkert rensende og fugtgivende fodbad, hvorefter neglebånd skubbes, neglene klippes og files til. Neglene kan herefter enten poleres op eller der kan pålægges Vinylux eller Shellac. Til sidst påføres en blødgørende og dybdevirkende fodcreme.

Marine SpaPedicure

Behandlingen starter med et lunt fodbad, der virker anti-inflammatorisk, rensende, blødgørende og fugtgivende. Herefter skrubbes fødderne og underbenene med en lækker scrub, der blødgøre, glatter og peeler huden. Scrubben påføres med dejlige massagestrøg. Herefter benyttes en scrub med AHA-syre (frugtsyre) på hård hud og tørre områder for at exefoliere og fjerne tør hud. Har du ekstra hård hud, kan der benyttes en speciel serum med ekstra AHA-syre. Herefter pakkes fødderne ind i en lækker kølende maske, der fugter, køler og mindsker hævede fødder. Til sidst afsluttes behandlingen med en fugtgivende massageolie og en lækker omgang massage af fødder og underben.

Ønskes det, kan der pålægges Shellac eller Vinylux ved din SpaPedicure-behandling.

Alle produkterne kan bestilles og købes hos mig, hvis du ønsker at kunne forkæle dig selv hjemme.

CND Marine Spa Pedicure