Volume Eyelash Extensions i Aalborg

Har du sparsomme vipper, huller i dine vipper eller ønsker du bare mere Volume end der kan opnås ved Single Lash Extensions, så tilbyder vi også Volume Lash Extensions. Ved en Volume påsætning sættes 2-6 kunstige vippehår pr. naturlige vippe, hvilket giver et ekstremt blødt og fyldigt look. Volume vipper har intet med Buketter at gøre. Forskellen ligger i, at man ved Volume selv laver viften med vipper, hvor man ved buketter benytter en præfabrikeret vifte, hvilket gør en kæmpe forskel. Vipperne man benytter ved Volume er ekstremt fine og tynde, hvilket betyder, at 2-6 Volume vippehår har samme vægt som én almindelig Single Lash. Dette er medvirkende til, at de naturlige vipper ikke overbelastes og ødelægges som ved Buketter. Derudover omkredser Volume vipperne naturhåret, hvilket giver en noget optimeret holdbarhed – Volume vipper holder derfor typisk noget bedre end almindelig Single Lash Extensions. Line, er uddannet i Volume Lash Extensions hos Lash Bar CPH og Wink Lash Studio fra Californien og er derfor uddannet hos de førerende inden for denne teknik.

Inden behandlingen

Det er vigtigt at du ankommer hos os uden make-up i øjenområdet. Vi afrenser øjen-regionen for eventuelle makeup-rester, men da de fleste mascara indeholder olie, kan det være medvirkende til, at holdbarheden på de kunstige vippe nedsættes. Derudover afsætter vi kun en given tid til en behandling, så skal vi bruge ekstra tid på aftagning af make-up, så vil der være mindre tid til påsættelse af vipper.

Fremgangsmåde Volume vipper

En behandling tager lige under 3 timer. Du ligger på ryggen på en briks med lukkede øjne hele behandlingen igennem. De nederste vipper holdes tilbage med en fugtgivende øjenmaske. De kunstige vippehår sættes på i selvlavet vifter, på hver deres naturlige vippehår. Der bruges et specielt pincet til, at samle vipperne op i vifter af 2-6 vippehår og påsætter herefter en vifte pr. naturvippe. Ved Volume er det ikke altid, at man sætter vifter på alle vipperne – normalt dækker man cirka 80 % af naturvipperne. Har du sarte øjne, da oplys os om dette inden behandlingen.
Det er utroligt sjældent, at folk oplever en allergisk reaktion. Det er vigtigt du gør opmærksom på, hvis du har tendens til allergi, og derfor er i tvivl om du kan tåle limen. Bruger du kontaktlinser skal du komme uden kontaktlinser i, og medbringe et par briller. Der er risiko for, at kontaktlinserne kan påvirkes af limens dampe. Derudover vil mange opleve irritation ved, at have øjnene lukket over længere tid, når de har kontaktlinser i.

Opfyldning af vipper og pleje

For at holde vipperne flotte anbefales det, at de fyldes op efter 3-4 uger, da du løbende vil tabe nogle af vipperne, blandt andet når dine naturlige vipper udskiftes. Er der problemer med holdbarheden da gennemgår vi sammen, hvad du kan gøre for, at optimere holdbarheden på dine Eyelash Extensions. For optimal holdbarhed anbefales det helt at undgå olieholdige produkter i ansigtet – du kan hos os købe diverse produkter til vedligeholdelse, make-up og afrensning uden olie specielt lavet til Eyelash Extensions. Dette er produkter, som vi anbefaler alle vores kunder at have, hvis de ønsker at fortsætte med Eyelash Extensions på længere sigt. Derudover anbefaler vi, at man bruger vippeserum (fx Revitalash eller M2 Beauté) til at bibeholde de naturlige vippers sundhed. En vippeserum giver fugt til vipperne og sørger for, at ens naturvipper bliver længere, tykkere og du får flere af dem – dette betyder også, at der kan påsættes flere, længere og fyldigere kunstige vipper.

Aftagning af vipper

Ønskes vipperne aftaget kan dette gøres hos os for at undgå skade på dine egne vipper. Det er yderst vigtigt, at vipperne ikke rykkes af, da dette vil medføre tab af dine egne naturlige vipper.

Ekstra info

De første 6 timer efter påsætning af Eyelash Extensions må vipperne ikke udsættes for vand, damp, træning eller sauna. Dette skyldes at limen tager tid om at gennemhærde, så holdbarheden er i top. Som nævnt frarådes det, at benytte olieholdige produkter i ansigtet, da olie vil opløse limen og nedsætte holdbarheden på dine Eyelash Extensions betydeligt. Benyt udelukkende produkter og make-up lavet til Eyelash Extensions i ansigtet og på vipperne.Til sidst er det også vigtigt, at du ikke benytter vippebukker på dine Eyelash Extensions, da dette kan medføre tab af vipper – både kunstige og naturlige.  

Billeder

Du kan se billeder af vores behandlinger i vores galleri.