Single Eyelash Extensions i Aalborg

Single Eyelash Extensions påsættes dine egne naturlige vipper 1 til 1. Det vil sige, at der påsættes 1 kunstig vippe pr. naturvippe. Single Lash Extensions er derfor fantastisk, hvis du ønsker et flot naturligt mascara look og selv har en fin mængde vipper. Har du få vipper eller ønsker ekstra volume tilbyder vi også både Volume Lash Extensions og hybrid Lash Extensions. Line er uddannet lash artist med diplom og eksamen fra Lash Bar Copenhagen – en af Danmarks største og mest anderkendte saloner og Academy. Det er derfor behandlinger af højeste kvalitet du får hos os. Line har sidenhen uddannet Naja i teknikken Single Lash Extensions, og hun har taget kursus i hybrid/volume Eyelash Extensions. Der benyttes kunstige vipper lavet i nylon hår ved påsætningen af Single Lash Extensions. Vipperne fåes i forskellige længder, faconer og tykkelser og sammen finder vi ud af hvad, der vil passe bedst til dig og dine egne vipper. Single Lash Extensions kan påsættes alle vippetyper med godt resultat – har du dog meget sparsomme vipper (fx asiat) anbefaler vi dog Volume Lash Extensions eller Hybrid Lash Extensions for optimeret holdbarhed og look.

Flat Lashes

Som tilvalg ved Single Lash Extensions, kan der vælges Flat Lashes. Flat lashes er en Single Lash, der er flad ved roden og ender i en todelt spids. Fordelen ved Flat Lashes er, at de giver et tættere look, der minder lidt om en eyeliner. Prisen er den samme som ved almindelige Single Lashes.

Inden behandlingen

Det er vigtigt at du ankommer hos os uden make-up i ansigtet. Vi afrenser øjen-regionen for eventuelle makeup-rester, men da de fleste mascara indeholder olie, kan det være medvirkende til, at holdbarheden på de kunstige vippe nedsættes. Derudover afsætter vi kun en given tid til en behandling, så skal vi bruge ekstra tid på aftagning af make-up, så vil der være mindre tid til påsætning af vipper. Kommer du direkte fra arbejde anbefaler vi, at du ankommer mindst 10 min. før din tid og aftager din makeup hos os i salonen. Vi har makeupfjerner i kan låne.

Behandlingen med single lashes

En behandling tager 2 timer. Du ligger på ryggen på en briks med lukkede øjne hele behandlingen igennem. De nederste vipper holdes tilbage med en fugtgivende øjenmaske. De kunstige vippehår sættes på enkeltvis på hver deres naturlige vippehår. Vi sætter så vidt muligt Extensions på alle naturvipperne. Har du sarte øjne, så oplys gerne om dette inden behandlingen.
Det er utroligt sjældent, at folk oplever en allergisk reaktion. Det er vigtigt du gør opmærksom på, hvis du har tendens til allergi, og derfor er i tvivl om du kan tåle limen. Bruger du kontaktlinser skal du komme uden kontaktlinser i, og medbringe et par briller. Der er risiko for, at kontaktlinserne kan påvirkes af limens dampe. Derudover vil mange opleve irritation ved, at have øjnene lukket over længere tid, når de har kontaktlinser i.

Opfyldning af vipper og pleje

For at holde vipperne flotte anbefales det, at de fyldes op efter 2-4 uger, da du løbende vil tabe nogle af vipperne, blandt andet når dine naturlige vipper udskiftes. Et vippehår har en levetid på op til 3 mdr., fra den dag det dannes til det dør og falder ud af hårsækken. Dine naturlige hår er konstant i forskellige levefaser og du taber derfor gennemsnitligt 3-5 naturlige hår om dagen – i denne udskiftning falder det kunstige hår med ud. Det er derfor helt naturligt, at man dagligt vil tabe sine Eyelash Extensions. Er der problemer med holdbarheden da gennemgår vi sammen, hvad du kan gøre for, at optimere holdbarheden på dine Eyelash Extensions. For optimal holdbarhed anbefales det helt at undgå olieholdige produkter i ansigtet – du kan hos os købe diverse produkter til vedligeholdelse, make-up og afrensning uden olie specielt lavet til Eyelash Extensions. Dette er produkter, som vi anbefaler alle vores kunder at have, hvis de ønsker at fortsætte med Eyelash Extensions på længere sigt. Derudover anbefaler vi, at man bruger vippeserum (fx Revitalash eller M2 Beauté) til at bibeholde de naturlige vippers sundhed. En vippeserum giver fugt til vipperne og sørger for, at ens naturvipper bliver længere, tykkere og du får flere af dem – dette betyder også, at der kan påsættes flere, længere og fyldigere kunstige vipper.

Aftagning af vipper

Ønskes vipperne aftaget kan dette gøres hos os for at undgå skade på dine egne vipper. Det er yderst vigtigt, at vipperne ikke rykkes af, da dette vil medføre tab af dine egne naturlige vipper. Der findes ingen midler til hjemmebrug du kan brugr for, at aftage dine vipper. Det er vigtigt, at dette kun gøres af en professionel.

Efter behandlingen

De første 6 timer efter påsætning af Eyelash Extensions må vipperne ikke udsættes for vand, damp, træning eller sauna. Dette skyldes at limen tager tid om at gennemhærde, så holdbarheden er i top. Som nævnt frarådes det, at benytte olieholdige produkter i ansigtet, da olie vil opløse limen og nedsætte holdbarheden på dine Eyelash Extensions betydeligt. Benyt udelukkende produkter og make-up lavet til Eyelash Extensions i ansigtet og på vipperne. Til sidst er det også vigtigt, at du ikke benytter vippebukker på dine Eyelash Extensions, da dette kan medføre tab af vipper – både kunstige og naturlige.  

Billeder

Du kan se billeder af vores behandlinger i vores galleri.