Sjove facts om neglen

  • Fingernegle gror dobbelt så hurtigt som tånegle
  • Mænds negle gror hurtigere end kvinders
  • Under graviditet gror neglene hurtigere
  • Er du højrehåndet gror neglene hurtigere på højre hånd
  • Bides eller skades neglen vil den kompensere ved at gro hurtigere
  • Neglene gror hurtigere i varmen (fx om sommeren)
  • Neglene gror 20% hurtigere ved fx influenza
  • Efter det 20. år gror neglen langsommere med årene
  • Ekstremt diæt medfører at neglen gror langsommere
  • En almindelig naturnegl består af ca. 100 lag keratinceller

 

Myter om neglen

Hvide pletter i neglen skyldes kalkmangel

Dette er en af de mest kendte myter og noget jeg dagligt hører i min salon. De hvide pletter skyldes dog ikke kalkmangel, men kan komme ved skader eller slag påført naturneglen eller neglens moder – matrix (bunden af neglen ved huden). De hvide pletter kan ikke fjernes og skal derfor gro ud.

Kunstige negle ødelægger naturneglen

Dette er ikke helt rigtigt. Dårlige produkter og ukurante negleteknikere er med til at skabe denne myte. Fx kan forkert brug af fil (både håndfil og elektrisk fil), føre til skader, nogen permanente, i dine negle. Det er derfor vigtigt at gå til en professionel negletekniker der ved, hvad denne laver og har styr på produkterne og redskaberne – dette også for, at minimere risikoen for allergi hos dig. I vores snart 11 år i branchen har vi aldrig set en kunde udvikle allergi – men vi har set det gentagende gange pga. påføring af produkt i hjemmet eller efter, at have fået lavet negle hos en ikke uddannet negletekniker.

Ud over dette sker der det, at når du har en kunstig negl på, så kan keratincellerne ikke få lov at stivne. Dette betyder, at når den kunstige negl kommer af, vil dine egne naturlige negle føles utroligt bløde og svage. Du vil dog efter ca. 30 min. føle at dine negle begynder at blive hårde igen. Dette skyldes at keratincellerne begynder at hærde lige så snart den kunstige negl er taget af – det tager op til 14 dage før dine negle er tilbage til normalt styrke, men de vil altså komme dertil.

Akryl er mere skadeligt end gele

Akryl er ikke mere skadeligt eller hårdere ved naturneglen end gele er. Så længe begge produkter behandles med respekt og benyttes af en negletekniker der ved, hvad denne laver er der ikke nogen fare hos kunden. Både akryl og gele er kemikalier og skal derfor bruges ordentligt. Ved ukorrekt brug kan der skabes allergi overfor produktet. Myten er typisk opstået grunden den kraftige lugt ved akryl. Akryl lugter, men benyttes der gode produkter vil der ikke være farlige dampe forbundet med behandlingen. Desværre vil billige produkter indeholde en stor mængde af produktet MMA, der er et meget allergifremkaldende og skadeligt akrylat. MMA er opløseligt i luften, og dampene fra MMA akrylmonomer/væske vil derfor være ekstremt skadeligt at sidde i. Vi benytter IKKE produkter lavet på MMA – vores produkter er i stedet lavet på EMA, der IKKE er i dampene i vores akrylvæske. Akrylprodukter baseret på EMA er fuldstændig sikre at sidde med, så længe behandlingen udføres af en professionel negletekniker, der er uddannet i korrekt brug af produkterne.