Lash Lift og Brow Lift i Aalborg

Lash Lift

Ønsker du ikke kunstigt påsatte vipper, men et mere naturligt look, hvor dine naturlige vipper synes længere og mere voluminøse? Så er Lash Lift helt sikkert noget for dig.

Lash Lift giver et flot naturligt look, hvor dine naturlige vippe vil synes længere og mere voluminøse. Ved et Lash Lift løftes og bukkes dine egne naturlig vipper skånsomt og giver et look, der holder  op til 6-8 uger. I modsætning til almindeligt vippebuk, der kan give krøllede og ødelagte vipper, så er Lash Lift en nyere teknologi, hvor vipperne bues på betydeligt mere skånsom måde. Ud over bukket er det også muligt at farve vipper under et Lash Lift. Det er vigtigt du gør os opmærksom på, at du også ønsker dine vipper farvet, når du booker tiden. Vi benytter som udgangspunkt produkter fra Elleebana til Lash Lift.

Behandlingen

Behandlingen foregår ved at du ligger på ryggen på en briks med lukkede øjne. På dine øvre øjenlåg lægges silikonepads der hæftes fast med en vandbaseret lim. Herefter påføres der Lash Lift permgel til vipperne, og den får lov at virke i 4-8 minutter. Herefter neutraliseres permgelen med en Setting lotion, silikonepaden fjernes og vipperne renses for gele. En utrolig skånsom og behagelig måde, at få bukket sine vipper på. Bukket vælges af vippeteknikeren ud fra længden på ens egne vipper.

Det er vigtigt at nævne, at de øverste vipper kan blive let bleget grundet produkterne, der benyttes til behandlingen. Er vipperne farvet på forhånd vil denne farve typisk falme totalt. De fleste vil derfor vælge, at få farvet deres vipper i forbindelse med et Lash Lift. Du kan se vores priser på farvning af vipper og bryn her. Ønsker du en mere dramatisk forandring anbefaler vi påsætning af Eyelash Extensions i stedet for Lash Lift.

VIGTIGT

De første 24 timer efter behandlingen anbefales det, at vipperne ikke udsættes for vand, damp, sauna eller makeup – herefter må du behandle dine bukkede vipper fuldstændig som du er vant til. Lash Lift er et MEGET naturligt look, og giver hverken flere eller længere vipper. Dine naturlige vipper synes længere, da vipperne bukkes. Derudover så synes vipperne mere tydelige og fyldige når de farves. Ønsker du dog et mere dramatisk look med ekstra fylde og længde anbefaler vi Eyelash Extensions.

Brow Lift/Bryn laminering

Ved et Brow Lift benyttes lignende produkter fra et Lash Lift til, at udglatte dine brynhår. Ved at udglatte hårene gives der fritspil til styling af dine bryn. Har du meget sparsomme bryn kan denne behandling også give illusionen af, at dine bryn virker kraftigere og brede. Vores brynhår har et naturligt “flow” og retning. Ved et Brow Lift rettes hårene ud, og de kan derfor formes ud over deres naturlige form. For at få det bedste ud af behandlingen, er det vigtigt, at du kommer uden at have gjort noget ved dine egne bryn. Jo mere hår vi har at arbejde med, jo bedre et resultat kan vi garantere. Vi benytter produkter fra Jolash og Elleebana til vores Brow Lift.

Behandlingen

Ved et Brow Lift rettes dine bryn til med voks eller pincet. Herefter påføres en væske for at rette hårene ud. Mens væsken er på dine bryn pakkes brynene ind i film. Når hårene viser tegn på, at de bliver bløde og formlige så fjernes den første væske og der påføres en ny Setting væske. Afsluttende kan brynene farves og brynene styles med en Brow Gel. Det er vigtigt, at brynene forbliver fikseret med Brow Gelen i 24 timer efter behandlingen – du kan derfor ikke gå i bad eller putte noget på dine bryn i 24 timer efter behandlingen. Efter de 24 timer kan brynene styles præcist som du ønsker det. For bedst effekt anbefales det, at der benyttes en Brow Gel til styling af dine bryn. Da Brow Lift er en kemisk behandling er det vigtigt, at du efterfølgende plejer dine bryn – vi anbefaler Jolash Brow Spa Luxury Oil.

Billeder

Du kan se billeder af vores behandlinger i vores galleri.