Microblading og Permanent Make-Up i Aalborg

Permanent makeup er til dig, der ønsker at opnå en smuk indramning af dit ansigt med velformede bryn, smukt indrammede øjne og perfekt formede læber. Permanent Makeup er en procedure, hvor man, ved hjælp af specialfremstillede nåle og udstyr, deponerer pigment øverst i det dermale hudlag. Grundet den overfladiske placering af pigmentet, vil det gradvist falme over tid og du skal således være indstillet på, at du jævnligt skal vedligeholde dine bryn, øjne eller læber, såfremt du ønsker at bevare din permanente makeup.

Farverne er EU-godkendte. Hos RawBeauty tilbyder vi både permanent make-up med maskine og med teknikken microblading.

Permanent make-up med maskine

Naja arbejder med maskine fra Nouveau Contour og pigmenter fra L.I. Pigments Netherlands. Hun er blevet uddannet af den anerkendte artist Majken Villefrance, Elite Scandinavia. Nouveau Contour er et af verdens førende mærker ift. tekniske innovationer og nyskabelser inden for permanent makeup. Naja er uddannet i lipliner med shading, vippefortætning/let eyeliner og powderbrows/ombre brows (helfarvede bryn). Du skal forvente minimum 1 genopfriskende behandling efter første behandling. Den genopfriskende behandling foregår 5-8 uger efter din første behandling. Ved den genopfriskende behandling rettes evt. pigmenttab efter opheling. 1-2 genopfriskende behandlinger er inkluderet i prisen.

Microblading

Line er certificeret i teknikken microblading hos Diamondbrows og har været i gang med kursus ved Diana Hvas Phibrows. Microblading bruges til at lave naturlige hårstrå-effekter på bryn. Ved microblading benyttes et manuelt værktøj med et lille blad med små nåle for enden. Værktøjet dyppes i pigmentfarve, hvorefter der ridses streger ind i brynet. Stregerne følger brynets naturlige groretning, hvilket gør at det ser fuldstændig naturligt ud. Microblading er en mildere behandling og udseendet er yderst naturligt. Du skal forvente minimum 1 genopfriskende behandling efter første behandling. Den genopfriskende behandling foregår 5-8 uger efter dine oprindelige bryn er lavet. Ved den genopfriskende behandling rettes evt. pigmenttab efter opheling. Det er normalt, at nogle af stregerne har taget mere imod pigmentfarven end andre. Det er begrænset, hvor mange streger, der kan laves ved et nyt sæt bryn, da huden vil hæve op og skal have tid til at hele. Derfor vil jeg ved en genopfriskning tilføre brynene betydeligt mere fylde. Jeg vil altid anbefale, at du vælger at komme til minimum én genopfriskende behandling. Nogle personer kan dog have brug for flere. 1-2 genopfriskende behandlinger er inkluderet i prisen for et nyt sæt bryn.

 

Kan alle få lavet permanent make-up?

Du SKAL booke en gratis konsultation inden du booker tid til permanent make-up med maskine eller microblading. Ved denne konsultation gennemgår vi en tjekliste med spørgsmål, der er vigtige at have styr på, inden vi foretager behandling med permanent make-up. Ud fra denne tjekliste godkendes eller afvises din videre behandling. Derudover gennemgåes den ønskede behandling og du får papir med hjem med alt info til behandlingen.

Du skal være over 18 år og må ikke være gravid eller ammende.

Inden og efter behandlingen

Der er nogle forholdsregler, der skal tages inden vi udfører permanent make-up behandlingen. Disse forholdsregler gennemgås ved den gratis konsultation (Den SKAL bookes senest 3 dage inden behandlingen finder sted). Efter behandlingerne skal du være indstillet på, at der vil være sår på dine nye bryn, eyeliner eller læber. Det tager 5-14 dage før sårene falder af, og i denne periode skal du igen tage visse forholdsregler. Disse vil du igen blive gjort opmærksom på inden behandlingen. Du skal være indstillet på, at det kan kræve flere end én behandling før du har et færdigt resultat, og at du i en periode efter behandlingen vil have sårskorper, der gradvist falder af i flager. Derudover må den behandlede hud ikke udsættes for direkte sol/solarie, mens helingen står på. Du vil se det endelige resultat 4-6 uger efter behandlingen – det er også her der udføres en genopfriskende behandling og IKKE før. Grunden til at vi venter 4-6 uger er, at sårene skal være fuldstændig helede og hævelsen være faldet helt ned. Permanent make-up kræver tålmodighed, men resultatet er det hele værd.

Jeg bor langt væk – kan jeg blive behandlet uden at skulle forbi til konsultation?

Ring ind i vores åbningstid og vi finder en løsning. Alle skal have en konsultation, men bor du langt væk kan denne foregå telefonisk og via mail – dette er dog ikke optimalt, da vi kan give den bedste vejledning ved, at se behandlingsområdet inden behandlingen finder sted.

Billeder

Du kan se billeder under galleriet – der står angivet på billederne om det er lavet med maskine af Naja eller med microblading af Line.