CND ® Gelenegle i Aalborg

Jeg, Line, er uddannet negletekniker i gele hos CND / Creative Nail Design og bruger derfor udelukkende deres geleprodukter – også kendt som Brisa-gele.

Brisa-systemet er kendt for, at man kan lave supertynde og holdbare gelenegle, der ikke gulner. Da Brisa ikke er tilført akrylat, formaldehyd og gluteraldehyd er geléen hypoallergenisk – hvilket vil sige, at de fleste mennesker kan tåle den.

En gelenegl er ca. 6 gange stærkere end din egen naturlige negl, og er derfor næsten lige så stærk som en akrylnegl. En gelenegl er en ultraklar og flot negl med et utroligt flot finish. Gele anbefales til den lidt hårdere negl, da produktet i sig selv er blødt og fleksibelt (hård + blød = styrke).

Hvor akryl er baseret på en væske og pulver, der skal blandes, er gele et færdigblandet lugtfrit produkt. Geléen påføres neglen i forskellige lag, der hærdes i en UV-lampe. En gelenegl kan ikke opløses i acetone og skal derfor files af.

Billeder

Du kan se billeder af gelenegle i galleriet.

Garanti

Jeg yder en uges garanti på neglene, HVIS fejlen på neglene ikke er selvforskyldt ved eksempelvis hårdt arbejde, de er max 1/3 af din egen negls længde og, hvis du bruger SolarOil som anbefalet. Jeg yder ikke garanti ved neglebidere eller hvis neglene er lavet for lange i forhold til min anbefaling. Derudover ydes der ikke garanti på “løsdele” som for eksempel sten.

CND Brisa Gele